Rejsen til Mormor 28. januar 2023 kl. 13.00

Rejsen til Mormor med Teatergruppen Batida

Laila har kun set sin mormor på et lille fotografi. Hun bor nemlig langt, langt væk i et helt andet land. Men nu skal hun besøge hende for første gang. Laila begiver sig afsted sammen med sin far.

Rejsen foregår på den langsomme og besværlige måde: Bus, tog, skib – og luftballon!

Rejsen ender i Iran. Dér møder de et spøgelse. Nej, det er slet ikke et spøgelse, men en mormor i sit gå-på-gaden-tøj. Inden under findes den sjoveste mormor, Laila kan ønske sig.

Batidas tre skuespillere tager det unge publikum med på en
fantastisk rejse – godt hjulpet af fantasien – samt en vidunderlig
rejse gennem alverdens musik

Medvirkende: 3 skuespillere

Varighed: Ca. 45 min

Teatrets hjemmeside: www.batida.dk