På Havets Bund 22. oktober 2022 kl. 13.00

På Havets Bund med Gi’ en Historie

Lillefisk er ikke bange for noget. Heller ikke den farlige Muræne inde i tangskoven. Lillefisk er nemlig sikker på at den er verdens hurtigste fisk. Fuld af selvtillid svømmer den ind i tangskoven og bliver
overrasket af den skræmmende Muræne.

Den truer Lillefisk til at lokke alle dens venner ind i tangskoven, så Murænen kan spise dem. Lillefisk bliver skræmt og siger ikke noget til vennerne, men stikker af ud i verdenshavet.

Her møder den en masse mærkelige og sjove fisk og lærer at være modig og at bede om hjælp. Først da tager Lillefisk kampen op med Murænen.

På Havets Bund er en musikforestilling som inddrager og engagerer børnene i at synge med og bevæge sig.

Musik/sang: Andreas Ugorskij

Fortælling/sang: Hans Laurens

Varighed: Ca. 45 min

Teatrets hjemmeside: www.gienhistorie.com